Vision
Fra tanke til handling
Idéen til byggeriet Bispebjerg Bakke opstod ved et møde mellem billedkunstneren Bjørn Nørgaard og formanden for Håndværkerforeningen København. Den fælles vision var at skabe et byggeri med en nærmest skulpturel fremtoning, baseret på det gode håndværk og de bedste materialer.
Nu er visionen blevet til virkelighed – resultatet er 135 eksklusive lejeboliger fordelt på 11 huse.
Hvem er Bjørn Nørgaard?
Bjørn Nørgaard, billedhugger, grafiker og performancekunstner. Født 1947 i København. Uddannet på Den eksperimenterende Kunstskole 1964. Professor ved Det Kgl. Danske Kunstakademi 1985-94. Medlem af Den frie Udstilling fra 1994. Har udstillet på og er repræsenteret på en række museer i ind- og udland, herunder Louisiana og Statens Museum for Kunst. Kendt for “Dronningens Gobeliner” til Riddersalen på Christiansborg og brolægningen af Amagertorv i København,
”Man skal ikke bygge, hvad man ikke kan modellere,” siger Bjørn Nørgaard, formgiver af Bispebjerg Bakke.